Det er svineri at kalde noget for en kontanthjælpsreform, når lovpakken forværrer kontanthjælpen. Det er på tide, at negative reformer får negative navne.
Reformer er noget godt i politik. Reformer står for kreativitet og handlekraft og mod. At holde pause fra reformer, er det værste man kan beskyldes for som regering. Så lader man stå til.
Derfor vil politikere gerne præsentere de fleste lovforandringer som reformer, selv om omfanget af lovgivning skal overstige en vis tærskel for at være en reform. Der er ikke meget reform over at øge prisen på en fartbøde eller at sænke kontanthjælpen eller lette en bestemt skat med en procentværdi. Det er simpel lovændring.
Reform er et plusord. Det ord, der kommer foran reform, er noget, man gerne vil fremme. Og fra matematik kender vi princippet om, at hvis der ikke er et fortegn, som enten er plus eller minus, så betyder det plus.
Derfor skulle en kontanthjælpsreform netop betyde, at politikerne vil forbedre kontanthjælpen for dem, der har brug for den. Det omvendte, som i virkeligheden har været tilfældene, må være antikontanthjælpsreform.
I øvrigt er der ikke meget reform over at gennemføre en simpel skærerunde, som der er sket. Der er ingen nytænkning eller omkalfatring ved det.
Hvis det overhovedet var en reform, så var det en ren antireform, da Thorning-regeringen gennemførte den såkaldte pensions- og fleksjobreform.
"Reformen" forringede kraftigt borgernes mulighed for at få invalidepension, når de er invalide.
Derfor var det ikke en pensionsreform. Det var en antipensionsreform. Eller egentlig blot en nedskæring, som indsnævrede et nåleøje. Det ressourceforløb, som der blev skrevet ind i loven, adskiller sig sjældent fra et kontanthjælpsforløb i økonomi eller indhold. Eneste plus var, at gifte personer kunne modtage ydelsen. Så lidt reform var der reelt tale om.
Når rigdomslobbyen, repræsenteret af erhvervsorganisationer, siger, at den vil have flere socialreformer, så mener de antisocialreformer. Den dominerende holdning er, at fravær af hjælp er den bedste hjælp. Men det er jo stadig ingen hjælp.
Medier, der som regel vejer politikeres ord på en guldvægt og som normalt forholder sig kritiske til aktørernes opfundne mærkater, skulle i høj grad interessere sig for, hvad de kalder de lovpakker og lovændringer og reformer, som kommer fra Christiansborg og som får navne, politikerne helst vil kalde dem.
Politikere vil gerne betegne negative ændringer med positive fortegn, således at en antisocialreform hedder en socialreform og lyder som noget positivt, og det bør de ikke slippe afsted med hos dem, der viderebringer deres budskaber. Som journalister gør i deres arbejde.
Negative fortegn til negative reformer.
En socialreform forbedrer socialhjælpen.
Det, der forringer socialhjælpen, er en antisocialreform.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar