Den sociale indignation i Danmark er stendød. Og den er blevet omvendt. Næsten hele det politiske spektrum i Danmark har vendt sig mod underklassen. De mindst bemidlede, de sygeste, dem med mest ringe manøvreevner i samfundet er blevet genstand for foragt og ustoppelige ønsker om nedskæringer og sanktioner.
Hvad er gået galt?
Dansk socialpolitik er blevet ren interessevaretagelse, og der er ingen, der har økonomisk interesse i at tale de svages sag. Det var de bedrestilledes sociale indignation, som før sikrede en mere værdig politik og en værdig diskurs i offentligheden. Når den sociale indignation er død - forargelsen over, at der er mennesker, der må leve helt ude på kanten og endda også udover - så dør den sociale interessevaretagelse.
Dette er en vred blog
Når et samlet politisk establishment har sammenkrøllet den sociale kontakt, så er der kun oprør tilbage. Samfundet er blevet forrået, og svaret tilbage er vrede.
Det er ikke noget ønskeligt samfund, vi er ved at skabe, og det er ikke bare de nuværende udsatte, som rammes på trygheden. Alle kan blive udsatte, hvis de rigtige ting går galt.
Hvad er Kanslergade?
Det var i Kanslergade på Østerbro i København, at statsminister Thorvald Stauning boede. 30. januar 1933 inviterede han Venstre hjem til sig, og i Staunings lejlighed vedtog man en omfattende socialreform, som stak en kurs for 1900-tallets velfærd og humanistiske fremskridt.
Minister K. K. Steinckes socialreform, som var en del af forligspakken, gav betydelige forbedringer for syge, handicappede, ledige og ældre, og samlet var Kanslergadeforliget et eksempel på, at værdiskabelse og fremgang kunne gå hånd i hånd med socialt ansvar.
Om bloggeren
David Wedege, 36 år, arbejder til daglig som journalist. Er aktiv græsrod i den lokale sygebevægelse i Nordjylland, som samler og organiserer ledige langtidssyge.
Blev i marts 2014 tildelt Maren-Prisen af Dansk Journalistforbunds nordjyske Kreds 6 for socialaktivistisk kommunikationsarbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar