lørdag den 20. september 2014

Socialdemokrater takkede nej i stribevis til visne roser



"Sådan ser velfærden ud tre år efter valgsejren", sagde socialaktivist David Wedege i flæng på Europa Plads i Aalborg, da socialdemokratiske delegerede strømmede til.

Det var den socialaktivistiske blog Kanslergade og den lokale celle af sygebevægelsen, Syg i Aalborg, begge personificeret i aktivist og blogger David Wedege, der troppede op og delte socialdemokratiske roser ud før Socialdemokraternes kongres i Aalborg. Visne roser.

Det var så mig. Og lad mig uddybe, hvad de visne roser skulle fortælle:

Det indgik på ingen måde i noget fair løsningsforslag før valget i 2011, at det var de ledige, unge sårbare, langtidssyge, langtidsledige og invalide, skulle betale for nogen genopretningsplan, mens velbjærgede skulle dynges til med belønninger.

Ingen har betalt så høj en pris som stærkt syge og handicappede borgere, som ikke kan få førtidspension, men som tilbydes et fuldkomment ørkesløst resurseforløb, hvor en mentor sidder og behandler op imod 50 henvendelser om ugen.

Eller kontanthjælpsmodtagere i samlivforhold med en lavtlønsarbejder. Suverænt flest kontanthjælpsmodtagere i samliv med lønmodtagere, lever sammen med lavtlønsarbejdere. Disse familier er blevet mødt med helt urimelige tilpasningsudfordringer på økonomien, som for mange er uløselige. Familier er gået fra hinanden. Andre må finde deres mad i skraldespande.

Syge unge på kontanthjælp har betalt en helt urimelig pris, når de reelt har været for syge til at tage en uddannelse. På trods af lægefaglige vurderinger har kommuner i stribevis gjort unge "uddannelsesparate", selv om de ikke var spor parate. En ung i Randers blev uddannelsesparat, mens han var indlagt på et lukket psykiatrisk afsnit.

En urimelig høj pris har man betalt, hvis man i det hele taget står i kø for at blive afklaret til fleksjob, revalidering, resurseforløb eller førtidspension. Kassetænkningen hærger kommunernes service og retssikkerheden hænger i laser. Retssikkerheden har længe skreget på S-regeringens indgriben.

Og vi bliver ikke færdige i dag, hvis vi skal nævne konsekvenserne af den velfærdsmassakre, der er sat ind, fordi Socialdemokraterne har stemt på en radikal velfærdspolitik, som der er lige så meget velfærd i, som der er rejer i en gammeldags rejesalat med pastahorn.

Selv om stort set alle S-delegerede takkede nej til at modtage en rose, så var jeg en smule i dialog med delegerede foran Aalborghallen.

En ældre mandlig S-delegeret med baggrund i fagbevægelsen ville påpege, at den borgerlige blok kun vil gøre tingene endnu værre. Dertil kunne jeg blot svare, at det er S, der har sat lavinen og den onde spiral i gang. Ved at skride til højre på velfærdspolitikken, er resten af spektret skredet endnu mere til højre. Jo mere følgagtige, Socialdemokraterne er, desto mere rabiate bliver Venstre. Venstre, som i regering selv bævede ved tanken om velfærdsnedskæringer.

Et andet S-medlem spurgte, hvordan man ellers skulle finde de milliarder, der skulle findes. Jeg gav et lille eksempel. Forsørgerpligten for kontanthjælpsmodtagere sikrer 600 mio. kroner. Omtrent samme provenutab har man lidt ved at sænke en sodavandsafgift, som skulle have skabt job. Ifølge Dagbladet Børsen har tiltaget dog ikke har skabt ét eneste job.

En ældre kvinde fra S proklamerede, at hun var utroligt lettet over, at hun fik førtidspension efter den gamle lov.

Hun lod åbenbart til at forstå.

Et ungt kvindeligt S-medlem ville gerne høre, hvad aktionen protesterede imod. Jeg fortalte om baggrunden og beskrev virkeligheden for de udsatte, som det unge S-medlem ikke lod til at kende.

Så sagde hun, at hun ikke var enig med mig.

"Ikke enig i hvad?," spurgte jeg.

"Selve kendsgerningen," kunne det kun det betyde, selv om hun blot sagde: "Jeg er bare ikke enig".

I øvrigt blev jeg op til flere gange tiltalt, som om jeg var Enhedslisten, og det blev jeg også under kommunalvalgkampen, hvor jeg aktionerede for sygebevægelsen.

Men lad mig lige understrege, at jeg altså ikke er Enhedslisten. Jeg er ikke medlem af det parti, og sygebevægelsen spænder over anskuelser på tværs af hele spektret. Alt lige fra konservative og liberale til folkesocialister kan blive ramt af en modkørende bil eller blive svært psykotisk og miste arbejdsevnen og havne i farvelfærdens klør.

Vi ses senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar